De vigtigste emner i valgkampen for Kræftens Bekæmpelse

Prisen på tobak og nikotin skal op. Jo dyrere produkterne er, jo færre børn og unge begynder at bruge dem og udvikler afhængighed. At hæve prisen er dokumenteret det stærkeste redskab til at hindre, at børn og unge starter.

Nikotin uden røg er ikke et stopmiddel - det er et afhængighedsprodukt. Derfor skal det være sværere at begynde. Prisen bør hæves til mindst 120 kr. - både på tobak og nikotin.

Højere priser giver færre rygere og nikotinbrugere, færre sygdomstilfælde og flere gode leveår. Det styrker både den enkeltes livskvalitet og folkesundheden.

Der er stor social ulighed i sundhed. Tobak står for en stor del af uligheden. Mennesker med lav indkomst, kort uddannelse og presset økonomi og helbred ryger oftere end andre. En prisstigning på tobak kan derfor mærkes tydeligt i et stramt budget. Men de fleste ønsker at blive røgfri. Og netop blandt dem med den laveste indkomst og det dårligste helbred er gevinsten ved at blive røgfri størst: bedre sundhed, færre udgifter og et større rådighedsbeløb.

Derfor siger vi:

• Tobak og nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Så alle have let adgang til gratis og professionel hjælp til at stoppe - uanset hvor man bor.
• Ingen forældre ønsker, at deres børn er afhængige af tobak eller nikotin - og ingen børn og unge ønsker, at deres forældre er det.
• Et flertal af vælgere på tværs af alle partier mener, at alle, der ønsker at holde op med at ryge eller bruge nikotin, skal sikres adgang til god rådgivning og gratis rygestopmedicin.   

Prisen på en pakke cigaretter skal op på mindst 120 kr. og tilsvarende for andre nikotinprodukter.

Højere priser er det mest effektive enkeltstående redskab til at mindske brugen af tobak og beskytte børn og unge. Højere priser gør tobaks- og nikotinprodukter mindre tilgængelige og mindre attraktive for især børn og unge. En prisstigning på 10 pct. medfører gennemsnitligt et fald i forbruget på 4 pct., og effekten er større hos børn, unge og lavindkomstgrupper.

World Bank anbefaler høje og bratte afgiftsstigninger på tobak, der tager højde for købekraft. Derfor er vores anbefaling mindst 120 kr.

Du kan læse mere om vores budskaber, baggrundsinformation og finde nøgle tal.

Hent materiale: Højere priser på tobak og nikotin og bedre hjælp til at blive røgfri

Læs baggrund: Hvor farligt er rygning?

Hent materiale: Sådan skader nikotin dit helbred

Spred budskabet: Hent vores plakater og del

Hvis du vil høre mere eller mangler noget konkret kan du kontakte politisk chef i Kræftens Bekæmpelse, Una Jensen på uj@cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse foreslår, at senfølger får en solid omtale i den nationale sundhedsplan, i de regionale sundhedsplaner – og i nærsundhedsplaner, som sundhedsrådene skal udarbejde. Og der er vigtigt, at senfølger bliver en del af de kommende beskrivelser af sundhedsrådenes arbejdsområder, herunder i den kommende vejledning om nærsundhedsplaner.

Der er et betydeligt behov for at identificere senfølger og henvise mennesker, der lever med og efter kræftsygdom, til rette hjælp.

Hidtil har hjælpen være uensartet på tværs af landet – nogle steder har der været tilbud, andre steder ikke. 

Hent materiale: Stort behov for hjælp til senfølger efter kræft

Med Kræftplan V får den palliative – lindrende - indsats også et tiltrængt løft. Det er et område, som bl.a. Rigsrevisionen flere gange har kritiseret, fordi for mange alvorligt syge patienter dør i smerter uden at blive lindret ved livets afslutning.  

 Kræftens Bekæmpelse foreslår, at palliation får en solid omtale i den nationale sundhedsplan, i de regionale sundhedsplaner – og nærsundhedsplaner, som skal udarbejdes i sundhedsrådene. Og det er vigtigt, at palliation bliver en del af de kommende beskrivelser af sundhedsrådenes arbejdsområder, herunder i den kommende vejledning om nærsundhedsplaner. 

Kvaliteten skal løftes, kompetencer skal sikres og kapaciteten skal øges.

Der bliver brug for at sikre dette, og at ressourceallokering målrettes hertil. Der er momentum nu, og opfølgning på udmøntningen af Kræftplan V og fremtidig monitorering af den samlede palliative indsats er derfor vigtig. I dag findes der kun en database, der bruges til monitorering af de specialiserede palliative indsatser. Den basale palliative indsats bør også monitoreres. 

Hent materiale: Stort behov for forbedret Palliation

Vi bevæger os længere væk fra de officielle kostråd om 600 gram frugt og grønt om dagen. Kun 7 pct.  lever op til kostrådene for frugt og grønt. Blandt voksne er forbruget af frugt faldet med hele 57 pct. over en periode på 10 år, viser undersøgelsen, som DTU Fødevareinstituttet har lavet.

Danskerne spiser i gennemsnit 279 g frugt og grønt dagligt. Det er langt mindre end de anbefalede 600 g. Et højere indtag af frugt og grønt er centralt i forebyggelsen af både overvægt, kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Nulmoms på frugt og grønt sparer liv

Et øget indtag af frugt og grønt reducerer risikoen for blandt andet tarmkræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Derfor vil fjernelse af momsen på frisk og dybfrossen frugt og grønt bidrage til at redde menneskeliv. 

Når prisen på frugt og grønt falder, vil forbruget stige. Ifølge Skatteministeriets beregninger er priselasticiteten for frugt og grønt omkring -0,5. Det betyder, at hvis prisen falder med 20 pct. som følge af nulmoms, forventes forbruget at stige med omkring 10 pct. En sådan ændring er betydelig i kostsammenhæng.

Nulmoms gør det sunde valg mere tilgængeligt

Skatteministeriet har beregnet, at nulmoms på frugt og grønt vil give en mærkbar økonomisk lettelse i hverdagen. En voksen forventes i gennemsnit at spare omkring 1.100 kroner om året, mens en familie med to børn kan spare omkring 3.000 kroner årligt. Det gør sunde valg mere tilgængelige for alle. 

Det kan bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Erfaringer fra detailhandlen viser, at lavere priser på frugt og grønt særligt øger salget i områder med lav indkomst. Da Lidl i en periode fjernede momsen på frisk frugt og grønt, steg salget generelt og meget markant i lavindkomstområder. Tiltaget vil derfor især gavne de grupper, der i dag spiser mindst frugt og grønt og har størst sygdomsbyrde.

Blandt samtlige partiers vælgere er der et stort flertal (75-90%), der mener, at momsen bør sænkes på frugt og grønt.

Læs materiale: Argumenter for nulmoms på frisk frugt og grønt

EU-reglerne tillader nulmoms på udvalgte varer, herunder fødevarer, og Danmark har allerede nulmoms på blandt andet aviser og måske bøger. IT-systemerne kan håndtere momssatser på 25 pct. og 0 pct., mens det kræver en årrække at håndtere differentieret moms på f.eks. 20 og 15 pct.

Nulmoms på frugt og grønt kan derfor indføres og administreres relativt let og hurtigt, hvis det afgrænses til frugt og grønt i sin rene form, bl.a. frisk, udskåret, snittet, dybfrossen og tørret frugt og grønt, dvs. uden andre ingredienser og tilsætningsstoffer. Til denne afgrænsning kan anvendes Den Kombinerede Nomenklatur.

Medafsendere på appellen i debatindlæg fra december 2025:

• Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse
• Jannick Nytoft, direktør, De Samvirkende Købmænd
• Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen
• Winni Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet Tænk
• Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet
• Mette Høgh, formand, HK-Handel
• Henning Overgaard, formand, 3F
• Morten Ørsted-Rasmussen, direktør, Hjerteforeningen
• Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening
• Marie-Louise Boisen Lendal, direktør, Tænketanken Frej
• Stine Lolk, direktør, Haver til Maver
• Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
• Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
• Mikael Petersen, formand, Dansk Gartneri
• Mads Ulrik Pedersen, CEO, Nordic Greens
• Jens Nannerup, direktør, Gasa Odense Frugt og Grønt
• Claus Krogh, Head of Corporate Affairs, Lidl
• Jeff Salter, direktør for Kommerciel, Kategori & Vareansvarlighed, COOP
• Tomas Pietrangeli, koncernchef, Dagrofa
• Henrik Burkal, administrerende direktør, REMA 1000

Læs indlægget: 20 organisationer, foreninger og virksomheder appellerer til statsministeren: - Fjern momsen på frugt og grønt

Kræftens Bekæmpelse understreger, at alle i Danmark skal kunne have tillid til, at vandet fra hanen er sikkert - også på lang sigt. Det er afgørende at indsamle og bruge den bedst mulige viden, så beslutninger om grænseværdier og beskyttelse af grundvandet bygger på solid forskning.

Forebyggelse af kræft handler også om at forebygge unødvendig udsættelse for potentielt sundhedsskadelige stoffer i hverdagen, herunder i drikkevandet.

Derfor bakker Kræftens Bekæmpelse op om initiativer, der har til formål at beskytte grundvandet, herunder forbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder. 

Rent drikkevand er en forudsætning for et sundt liv. I Danmark har vi generelt høj vandkvalitet, men forskning peger på, at mængden af nitrat i drikkevandet måske udgør en sundhedsrisiko. Epidemiologiske undersøgelser tyder nemlig på, at niveauer selv under de tilladte grænseværdier kan være forbundet med en øget risiko for tyktarmskræft.

Mængden af nitrat i drikkevandet er forskellig landet over og påvirkes blandt andet af jordbundsforhold samt mængden af udledt gødning med nitrat.

Der er fra politisk hold fokus på spørgsmålet, og Miljøministeriet har haft nedsat en ekspertgruppe, der har til opgave at gennemgå den eksisterende viden på området for at vurdere, om der er tilstrækkelig med viden til at revurdere grænseværdierne.

Ekspertgruppen kom i december 2025 med sine anbefalinger. Gruppen vurderer, at der er en lille øget risiko for tarmkræft ved nitratniveauer under den nuværende grænseværdi på 50 milligram per liter vand.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes markant til 6 milligram per liter vand som en beskyttende værdi mod potentielle effekter i form af tarmkræft.

Anbefalingen beror på en forsigtighedstilgang og skal være med til at undgå en sundhedsrisiko. Kræftens Bekæmpelse bakker op om ekspertgruppens anbefaling.