Jeg er kræftfri - hvad så nu?

• Dette vil være meget individuelt. Derfor er det vigtigt, at du er klar over, hvilke symptomer du skal reagere på, i hvilke situationer du skal henvende dig akut, og hvor du skal henvende dig for eventuelt at blive undersøgt mellem opfølgningsbesøgene. Det skal stå i din individuelle opfølgningsplan.
• Kontakt altid afdelingen, hvis du er i tvivl. Du vil ikke være den første, der synes, det er svært, og måske lidt angstprovokerende, at navigere i symptomer på tilbagefald, symptomer på senfølger og symptomer på alt muligt andet, hvor du – som før kræftsygdommen – kan bruge din praktiserende læge.
• Hvis symptomer opstår efter din opfølgning er afsluttet, skal du gå til din praktiserende læge.

Læs mere: Opfølgningforløb efter behandling for kræft

• Dem skal du selvfølgelig have svar på – men det vil være forskelligt, hvem du skal række ud til. Opfølgningen kan nemlig både foregå på hospitalet, hos din praktiserende læge eller speciallæge. Dette kan også ændre sig undervejs i forløbet, så opfølgningen eksempelvis starter på hospitalet, men senere overgår til din praktiserende læge.
• Forbered dig til opfølgningsbesøgene ved at overveje og notere 3-5 spørgsmål, som er de vigtigste for dig at få svar på.
• Tag gerne en person med dig. Spørg eventuelt lægen/sygeplejersken, om det er okay, at du optager samtalen, og bed om en opsamling til sidst. Det kan være rart at have en optagelse eller noter fra mødet, du kan vende tilbage til, når du kommer hjem.
• Skriv navnet ned på den læge/sygeplejerske, der er med, og spørg hvordan du kommer i kontakt med dem, hvis du skulle blive i tvivl om noget, efter du er kommet hjem.

Læs mere: Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

• Som allerede nævnt skal du vide, hvilke symptomer du skal reagere på, og hvem du skal kontakte, hvis du er i tvivl. Men selv med denne viden kan de angstfyldte tanker stadig komme. 

- Du kan ikke selv styre, om du får tanker om muligt tilbagefald af kræftsygdommen, og det er helt normalt at få den slags tanker. Mit bedste råd er at lade tankerne være og skifte fokus til det ydre – det, du laver, og som sker omkring dig lige nu – frem for at fokusere indad på tanker, følelser og kropslige symptomer. At bekymre sig videre om tankerne eller at gøre en masse for at slippe af med dem, vil kun gøre, at de fylder mere. Nogle har gavn af at øve sig selv på at lade tankerne være. Andre har mest glæde af at blive guidet til det af en professionel, fortæller Laura Rosenvinge Kjersgaard, psykolog og rådgiver på Kræftlinjen.

• Det er vigtigt at lytte til din krop, og det er almindeligt at være nervøs op til en opfølgning, men det bør ikke ødelægge hverdagen og styre, hvordan du indretter dit liv. Hvis angsten bliver ved med at fylde, kan din læge henvise dig til en psykolog, eller du kan få gratis rådgivning hos Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller hos Kræftlinjen (80 30 10 30).

Få hjælp: Find din nærmeste kræftrådgivning

• Der kan også være andre årsager til, at du har behov for at tale med en psykolog. Kræft og behandling kan være en stor psykisk belastning, og nogle gange kommer reaktionen først, når du er erklæret kræftfri. 

Læs mere: Tilskud til psykologsamtaler

• Senfølger er helbredsproblemer, som enten opstår under kræftbehandlingen og hænger ved, eller som viser sig senere hen – nogle gange flere år efter behandlingen.
• Der er mange, som oplever senfølger i større eller mindre grad – f.eks. træthed, angst eller koncentrationsbesvær. Du er hverken unormal eller alene, hvis du ikke føler dig rask, selvom du er kræftfri. Og det er vigtigt, du oplyser om alle symptomer og bliver hjulpet.
• Du kan bruge opfølgningsbesøgene til at tale om senfølgerne, få gode råd om f.eks. kost, livsstil og hjælpemidler – og eventuelt blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe dig.
• Har du brug for hjælp til senfølger mellem opfølgningsbesøgene, kan du kontakte den afdeling/læge, der er ansvarlig for din opfølgning.
• Hvis du ikke (længere) er i et opfølgningsforløb på hospitalet, skal du bruge din praktiserende læge.
• Både hospitalet og din praktiserende læge kan henvise dig til et rehabiliteringstilbud. Afhængigt af dine senfølger kan du muligvis blive henvist til en senfølgeklinik i din region.
• En anden mulighed er at få rådgivning hos Kræftlinjen (80 30 10 30) eller gennem Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Her er det også muligt at deltage i kurser og andre aktiviteter med fokus på senfølger. Find den nærmeste kræftrådgivning.

Læs mere: Senfølger og bivirkninger

• Hvis der ikke er lavet aftale om kontrol hos fertilitetsklinikken, så forhør dig til en opfølgningssamtale eller kontakt din praktiserende læge.

Læs mere: Kræftbehandling og fertilitet

• Forståeligt. Anbefalingen er, at du starter i det små – frem for at vente på, at du kan levere 100 procent. Tal med din arbejdsgiver eller studievejleder om, hvordan I får tilrettelagt dit arbejde eller studieforløb, så du kan være i det. Mange starter deres arbejde på deltid og øger gradvist deres timer. Det kan være en god idé at lave en opstartsplan sammen med din nærmeste leder, som f.eks. beskriver, hvor mange timer du skal arbejde, under hvilke forhold og hvor ofte I følger op på planen. Så kan det være lettere at holde fast i behovene, f.eks. hvis der bliver travlt.
• Det er ikke altid let for omgivelserne at forstå livet efter kræft. Måske oplever du, at der på arbejdspladsen, studiet eller i kommunen stadig mangler kendskab til eller anerkendelse af senfølger – selvom de er meget udbredte.
• I din kommune kan der være tilbud, f.eks. rådgivning eller workshops, som handler om at vende tilbage til arbejde eller studie efter en sygemelding. Kommunen kan også tildele dig en mentor – spørg gerne, om det er en mulighed for dig.

Læs mere: Arbejde efter kræft

• Er du blevet fyret, og har du en fagforening, kan de hjælpe dig med, at du bliver behandlet rigtigt i forbindelse med fyringen.
• Måske vil du gerne i gang med at søge noget nyt. Måske har du senfølger, som gør dig i tvivl, om du kan passe et arbejde eller gå på et studie. Din kommune skal hjælpe dig med, hvilke muligheder du har (du kan altid ringe til din kommunes hovednummer, hvis du er i tvivl om, hvor du henvender dig). Din kommune kan også i denne situation vurdere, om du kunne have gavn af en mentor til at støtte dig i at starte op på noget nyt.

Læs mere: Arbejde efter kræft

• Den følelse er du ikke ene om. Selvom du er blevet erklæret kræftfri, betyder det ikke nødvendigvis, at du er tilbage til dit ”gamle jeg”. Måske oplever du, at du skal finde en version 2.0 af dig selv med de fysiske og psykiske ændringer, du har gennemgået, og som stadig kan påvirke din krop og dit perspektiv på livet. Både på godt og ondt!
• Fortæl dine nærmeste om det, de ikke umiddelbart kan se – f.eks. dine bekymringer, træthed eller smerter – så de får mulighed for at støtte dig. Måske får du også et andet billede af, hvad andre tænker om dig og forventer af dig. 

• Det er normalt at føle sig ensom både under og efter et kræftforløb. Det, du har oplevet, kan være vanskeligt at relatere til. Nogle oplever stor støtte og opmærksomhed under behandlingen, men føler sig glemt efterfølgende. Andre venner eller familiemedlemmer kan have skuffet dig, er gledet væk eller har du selv trukket dig fra. Det bedste råd vil også i denne situation være at tale højt om dine følelser med dem, du er tryggest ved.
• Du kan også melde dig ind i Ung Kræfts Facebookgruppe ”UNG KRÆFT – UNGE MED OG EFTER KRÆFT”, hvor du kan komme i kontakt med andre unge. Her har I mulighed for at dele erfaringer og støtte hinanden, også efter behandlingen er slut.