Undersøgelser og diagnose ved spytkirtelkræft

Sådan bliver du undersøgt hos din egen læge

Mistanke om kræft i spytkirtlerne opstår oftest hos egen læge eller hos tandlægen, fordi lægen bemærker en knude i en spytkirtel. I nogle tilfælde kan knuden også påvirke ansigtets normale bevægelighed på grund af tryk på ansigtsnerven.

Hvis din læge eller tandlæge, ud fra dine symptomer, får mistanke om kræft i spytkirtlerne, bliver du hurtigt henvist til en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme.

Hos øre-næse-halslægen 

Øre-næse-halslægen vil foretage en grundig undersøgelse af øre, næse og hals, inklusive en kikkertundersøgelse af struben og svælget (fiberskopi) og eventuelt også en ultralydsskanning. Hvis speciallægen mener, at det drejer sig om spytkirtelkræft, bliver du henvist til det nærmeste hoved-halsonkologiske center.

Udredning på hoved-halsonkologisk center 

Undersøgelse og behandling af kræft i spytkirtlerne foregår i et team af forskellige speciallæger på et af de hoved-halsonkologiske centre, som er på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital Syd eller Odense Universitetshospital.

Udredningen hos et ekspertteam på øre-næse-afdelingen undersøger: 

• om der er tale om kræft i spytkirtlerne (diagnosen)
• hvilket stadie sygdommen er i
• dine behandlingsmuligheder

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen kræft i spytkirtler kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Du får først taget blodprøver og lavet et tandeftersyn. En øre-næse-halslæge undersøger derefter hoved-halsområdet og mærker efter, om der er knuder og hævede lymfeknuder i området omkring halsen. 

Du får også foretaget en kikkertundersøgelse af struben og svælget. Kikkertundersøgelsen kaldes en fiberskopi. Hvis lægen finder et sår eller en knude ved denne undersøgelse, får du taget en vævsprøve. 

Derefter bliver du undersøgt med en ultralydsscanning.  

Øre-næse-halsundersøgelse med kikkert (fiberskopi)

Hvis der er mistanke om spytkirtelkræft, bliver du undersøgt med en kikkertundersøgelse af svælget og struben med et fiberskop, som kan ses på tegningen herunder. 

Ved kikkertundersøgelsen fører lægen en tynd bøjelig slange med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor og ned i svælget.

Vævsprøve med en tynd nål (finnålsbiopsi)

For at afgøre, om en knude er godartet eller ondartet, er det nødvendigt at undersøge celler fra knuden i et mikroskop. Derfor skal der tages en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve eller vævsprøve.

Alle knuder i spytkirtlerne bør undersøges med finnålsbiopsi. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, eventuelt ultralydsvejledt. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.

Bagefter bliver prøven undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om. 

Nogle gange kan finnålsbiopsi ikke give endeligt svar på, om der er tale om kræft. I så fald vil lægen fjerne hele knuden for en sikkerheds skyld.

Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en prøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede. Læs om vævsprøver generelt:

Vævsprøve (biopsi)    

Svar på celleprøven kan tage tid

Kræft i spytkirtlerne kan opstå i forskellige typer celler i spytkirtlerne. Undersøgelsen i mikroskop kan vise, hvilken type spytkirtelkræft der er tale om.

Spytkirtelkræft kan være vanskelig at vurdere i mikroskop, så når lægen skal stille diagnosen, er det nødvendigt at vente på særlige tekniske undersøgelser af vævet. Derfor går der som regel en til to uger, før du får svar.

I nogle tilfælde samarbejder specialister på tværs af landet – og indimellem også med eksperter i udlandet – for at sikre den mest præcise vurdering. 

Hvis vævsprøven viser kræft

Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra spytkirtlerne, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder. 

Har kræften spredt sig? 

Kræft i spytkirtlerne kan på diagnosetidspunktet være begrænset til spytkirtlerne, eller kan have spredt til andre steder i kroppen.

Kræft i spytkirtlerne inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen

Når kræft i spytkirtlerne spreder sig til andre dele af kroppen, sker det oftes til lymfeknuderne på halsen og lungerne.

På baggrund af de relevante undersøgelser kan lægen stille en så præcis  diagnose  som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:

Stadieinddeling af sygdommen

Sygdommens stadie er af større betydning for prognosen end de forskellige typer spytkirtelkræft. Stadiet beskriver, hvor udbredt kræften er ved en række undersøgelser. 

Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.

Stadieinddeling gør det også muligt for lægen at vurdere, hvordan behandlingen virker. Det kan lægen se ved at undersøge, om kræften og eventuelle metastaser i lymfeknuderne bliver mindre eller forsvinder. Når sygdommens udbredelse ændrer sig, kan stadiet også ændre sig.

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Udredning og behandling af kræft i spytkirtlen er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens.

Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.  

Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne gennemgået i et ekspertteam, et såkaldt multidisciplinært team (MDT), som består af: 

• røntgenlæge
• patolog (læge der undersøger vævsprøver)
• onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
• særligt uddannet kirurg

Ekspertteamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. 

Hvad sker der, hvis du får diagnosen?

Når lægerne har vurderet alle resultaterne fra undersøgelserne, bliver du indkaldt til samtale med en øre-næse-halsspecialist. Her vil lægen fortælle dig om behandlingsmulighederne.   

Behandling af kræft i spytkirtlerne er oftest operation. Omkring halvdelen af patienterne får også efterbehandling med stråling.  

Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan tages efter en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl. 

Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.