Projekter støttet af Prevention Lab

Den nye blodprøvebaserede algoritme Suspicion of Hidden Cancer kan beregne kræftrisiko tidligere end traditionelle metoder. Projektet PREVENT undersøger, hvordan læger bruger resultaterne i praksis, hvordan patienter lever med personlige risikovurderinger - og hvordan teknologien bør reguleres.

Hvem får støtten?

Københavns Universitet i samarbejde med Syddansk Universitet og Lillebælt Hospital. 

Rygestop er afgørende for en succesfuld kræftbehandling. Med en enkel og ukompliceret henvisning skal det være muligt at sende patienter direkte fra hospitalet til effektiv rådgivning hos Stoplinien. Projektet skal afprøve, om et gnidningsfrit forløb får flere kræftpatienter henvist til rådgivning - og dermed forbedrer deres helbredelse. 

Hvem får støtten?

Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Stoplinien (Københavns Kommune), Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet.

Projektet anvender kunstig intelligens til at udtrække information om rygning og alkoholforbrug fra sygehusjournaltekster. Rygning og alkohol står sjældent i struktureret form i journalerne, og med metoden ‘text mining’ kan forskerne udtrække store datamængder automatisk og bruge dem til at screene for kræft, lave nye risikomodeller og forske. 

Hvem får støtten?

Odense Universitetshospital. 

Personer med type 2-diabetes har højere risiko for at få tarmkræft og dårligere prognose, hvis de får sygdommen. Desværre deltager personer med type 2-diabetes sjældnere i screening end den øvrige befolkning. Projektet tester, om et screeningkit hos egen læge - ved den årlige diabeteskontrol - kan øge deltagelsen i screening og mindske uligheden.

Hvem får støtten?

Steno Diabetes Center Aarhus. 

Sund kost er vigtig faktor i forhold til at forebygge kræft, og vores indkøb og udbuddet af dagligvarer er derfor central. Ved hjælp af en internationalt valideret metode kortlægger projektet for første gang vareudbud og markedsføring i de digitale supermarkeder, som vi herhjemme i stigende grad handler i. Projektet undersøger samtidig, hvordan vores madindkøb på nettet påvirker vores valg.

Hvem får støtten?

Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. 

Projektet udvikler en ny metode,  der kan fremme vores viden om, hvordan store befolkningsgruppers sundhed bliver påvirket over længere tid af en given eksponering. Konkret skal metoden undersøge, om hormonbehandling kan nedsætte risikoen for tarmkræft hos kvinder med polypper. Projektets metode kaldes et ‘emuleret klinisk forsøg’. Det betyder bl.a., at data baseres på eksisterende registre. Derfor kan forsøget gennemføres uden nye indkaldelser af borgere/patienter.

Hvem får støtten?

Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Hillerød Hospital og Steno Diabetes Center. 

Projektet AIRA kombinerer avanceret kunstig intelligens med sundhedsdata og livsstilsoplysninger for at skræddersy tarmkræftscreening. Målet er færre unødige undersøgelser - og at fange kræft tidligere hos personer med høj risiko.

Hvem får støtten?

Syddansk Universitet i samarbejde med kliniske forskningsmiljøer. 

Efter en operation for tarmkræft får mange ældre og sårbare patienter komplikationer. Projektet afprøver et struktureret forløb i patientens hjem. Ved hjælp af udkørende specialister skal hjælpe patienterne med at få den rette kost, bevægelse og støtte. Formålet er at mindske genindlæggelser og øge livskvaliteten.

Hvem får støtten?

Herlev Hospital. 

Alkohol er kræftfremkaldende, og omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug. Samtidig er et højt forbrug af alkohol tabubelagt og svært at tale om for både borgere og sundhedspersonale. Forskning tyder på, at det at teste egne alkoholvaner kan motivere til at drikke mindre alkohol. 

Projektet vil ved hjælp af digitale selvtests på QR-koder i biblioteker, lægepraksis og genbrugsstationer motivere borgere til at reflektere over - og reducere - deres alkoholforbrug.  Projektet i Vejle Kommune viser lovende potentiale, da det både er billigt, effektivt og nemt kan overføres til andre kommuner.

Hvem får støtten?

Vejle Kommune i samarbejde med VIVE. 

HPV-vaccinen beskytter mod flere typer af kræft og tilbydes gratis til alle børn og unge i Danmark. Dog viser statistikken, at færre børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver vaccineret.

HPV-vaccinationstilbud på skoler i Aarhus skal få flere børn med etnisk minoritetsbaggrund vaccineret. Projektet bruger informationskampagner og vaccination i skoletiden for at forebygge og teste, om det kan bruges i hele landet. Resultaterne vurderes gennem interviews og dataanalyser.

Hvem får støtten?

Aarhus Universitet i samarbejde med Odense Universitetshospital. 

Brystkræft er den kræftsygdom, som flest kvinder i Danmark rammes af. Risikoen for at få brystkræft varierer fra kvinde til kvinde og afhænger af bl.a. genetik og miljø. Men de nuværende screeningsprogrammer tager ikke højde for disse individuelle risici.
 
Aarhus Universitetshospital vil undersøge, hvordan man ved brug af kvindens mammografi-billeder og kunstig intelligens kan forudsige individuel risiko for brystkræft.
 
Projektet arbejder på at tilpasse screeningsintervaller til den enkelte, så kræft kan findes tidligere og ressourcer bruges bedre.     

Hvem får støtten?

Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Lund Universitet og Københavns Universitet. 

Børn ser i stigende grad digitale reklamer for usund mad og drikke med meget fedt, salt og sukker. Det kan føre til usunde madvaner og overvægt og dermed øget risiko for kræft. Fordi reklamerne er målrettede og komplekse, især på sociale medier, er det svært at begrænse deres påvirkning på børnene.

Projektet bruger den AI-drevne app SCANNER til at undersøge børns eksponering for reklamer for usund mad og drikke. Undersøgelsen skal hjælpe med at skabe sundere digitale miljøer for børn og sikre bedre regler mod skadelig markedsføring. 

Hvem får støtten?

Steno Diabetes Center Copenhagen og Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Deakin University. 

Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager sjældent i nationale screeningsprogrammer for kræft. Det skyldes bl.a. manglende tillid til sundhedsvæsenet og dårlig adgang til information. Når færre deltager, opdages kræft senere, og det skaber ulighed i sundhed.
  
Projektet vil med kulturelt målrettede indsatser, der skabes sammen med de etniske mænd, få flere til at deltage i kræftscreening. Det bygger videre på tidligere initiativer rettet mod etniske kvinder, hvor flere etniske kvinder med succes blev engageret i at deltage i sundhedsundervisning og screening.

Hvem får støtten?

Regionshospitalet Randers i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. 

Over halvdelen af den voksne befolkning har overvægt. Ved visse kræftformer er det påvist, at personer, der har overvægt, får deres diagnose senere end personer, der ikke har overvægt. Forsinkelsen kan både skyldes patientens tøven med at søge læge og fagfolks fejltolkning af symptomer. Jo senere kræften bliver opdaget, jo sværere er sygdommen at behandle. 

På basis af journalgennemgange og interviews vil projektet afdække barrierer for hurtig diagnostik, samarbejde om at identificere nye metoder til hurtig diagnostik og implementere dem i praksis.

Hvem får støtten?

Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital  

Forekomsten af analkræft er stigende, særligt i højrisikogrupper blandt mænd, der har sex med mænd. Manglende screening hos mændene resulterer i forsinket diagnose og højere dødelighed. 

Et bredt funderet dansk studie, der følger disse udvalgte mænd over tid, skal afprøve en ny HPV-baseret screening blandt mændene. Projektet ønsker at reducere forekomsten af analkræft gennem tidlig opsporing og målrettet forebyggelse.

Hvem får støtten?

Sygehus Lillebælt, Syddansk Universitetshospital i samarbejde med Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital.