Venetoclax
Venetoclax virker ved at hæmme et signalmolekyle i kræftcellerne, så de dør.
Venetoclax er et lægemiddel, som er godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi og akut myeloid leukæmi, men som også kan have effekt ved myelomatose. Det gælder især hvis man har den særlige genvariant, der hedder translokation 11;14, som man kan påvise ved FISH analyse af knoglemarven.
Venetoclax virker ved at hæmme et signalmolekyle i kræftcellerne, så de går til grunde. Man får venetoclax som tabletter én gang dagligt.
Venetoclax kan som bivirkning hæmme knoglemarvens dannelse af hvide blodceller
Hvis det sker, kan der være brug for at få stimuleret knoglemarven med understøttende behandling med G-CSF. Igangværende kliniske forsøg tyder også på en væsentligt større risiko for alvorlige infektioner, når man som myelomatosepatient bliver behandlet med venetoclax. Derfor er forebyggende behandling mod infektioner meget vigtig.