Stamcelletransplantation ved myelomatose
Hvis sygdommen kræver, at du får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven. Derfor kan du få taget stamceller ud fra knoglemarven, så stamcellerne bliver skånet for kemoterapien. Det er ofte yngre patienter med myelomatose, som kan få den mere intensive kemoterapi.
Stamcellerne fra knoglemarven bliver frosset ned, inden du får behandlingen med kraftig kemoterapi. De bliver efter behandlingen ført tilbage i kroppen, når der ikke er mere kemoterapi i kroppen.
Stamcelletransplantationen gør, at du igen kan danne knoglemarv og dermed celler til blodet. Denne form for transplantation med ens egne stamceller bliver kaldt autolog stamcelletransplantation.
Den intensive kemobehandling er først og fremmest for yngre patienter
Autolog stamcelletransplantation har vist sig at forbedre overlevelsen for yngre patienter med myelomatose.
Der er ikke nogen skarp aldersgrænse mellem, hvad lægen betegner som yngre og ældre patienter med myelomatose. Den læge, som har ansvaret for behandlingen, må forsøge at skønne den biologiske alder. Mange vil formentlig være enige om, at grænsen for intensiv kemoterapi og autolog stamcelletransplantation bør lægges ved en biologisk alder svarende til 65 år.
Den intensive behandling bliver ikke anbefalet til ældre patienter, da den kan give for mange alvorlige bivirkninger. F.eks. infektioner, blødningskomplikationer og hjerteproblemer.
Stamcellerne tages ud inden kraftig kemobehandling
Behandlingsforløbet starter som regel med flere behandlinger (ofte fire), hvor du får behandling med RVD i fire behandlingsserier. Hver behandling varer 3 uger - dvs. i alt 12 ugers behandling. Disse indledende behandlinger, de såkaldte induktionsbehandlinger, kan som regel blive gennemført uden du skal indlægges.
Lægen opsamler efter behandlingerne stamceller fra din knoglemarv via blodet. Knoglemarven bliver først stimuleret til at frigive stamceller til blodet. Det sker ved, at du får kemoterapi med cyclophosphamid og kort tid efter et hormonlignende stof G-CSF (granulocyt kolonistimulerende faktor – et knoglemarvsstimulerende middel), som tilsammen får stamcellerne til at flytte sig fra knoglemarven og videre ud i blodet, hvor lægen så kan høste dem.
Din krop bliver sluttet til en maskine ved hjælp af to katetre, der er lagt i hver sin blodåre (vene). Stamcellerne bliver høstet ved, at dit blod bliver ført ind i maskinen gennem det ene af de to katetre. Maskinen skiller automatisk stamcellerne fra resten af blodets celler. Stamcellerne bliver herefter ført til to poser, som bliver forseglet og frosset ned, mens resten af blodet bliver ført gennem det andet katetre tilbage til kroppen. Stamcellerne kan opbevares nedfrossent i mange år.
Behandlingsforløbet bliver afsluttet med en høj dosis melphalan (Alkeran®), som du får i et drop (venekateter), der bliver lagt ind i en blodåre.
Læs mere om kemoterapi med RVD-behandling
Første behandlingsvalg ved myelomatose
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Stamcellerne føres tilbage
Efter en hviledag, hvor den kraftige kemoterapi bliver udskillet, får du de stamceller, som tidligere blev opsamlet og nedfrosset, sprøjtet ind i blodet gennem et drop. Stamcellerne finder selv vej til knoglemarven, hvor de begynder at danne blodceller. Som regel er stamcellerne opsamlet i to poser, hvor kun den ene bliver brugt, så den anden er klar til en senere behandling med autolog stamcelletransplantation, hvis det bliver nødvendigt.
Indtil man er begyndt at danne blodceller, er man ofte indlagt på enestue for at undgå alvorlige infektioner og smitte fra andre. Nogle hospitalsafdelinger tilbyder et delvist ambulant forløb.
Den intensive behandling med højdosis melphalan (Alkeran®) har vist sig at bringe myelomatose mere effektivt i ro end behandlingen med melphalan og prednisolon i tabletform. Den er også mere effektiv end de nyere behandlinger, der er sammenlignet med i kliniske forsøg.
Efter den autologe stamcelletransplantation får man gjort status med blodprøver og knoglemarvsundersøgelse, og lægerne beslutter, hvordan det videre forløb skal se ud. Der kan være tale om observation uden yderligere behandling, langvarig vedligeholdelsesbehandling (med lenalidomid), eller i nogle tilfælde en såkaldt konsoliderende behandling, som kan ligne den, man fik til at starte med.
Med regelmæssig kontrol af blodprøver kan man som regel vurdere, om sygdommen holder sig i ro.
Mange får anlagt et centralt venekateter inden behandling
Det er en stor fordel, hvis man inden man får opsamlet stamceller og starter på kraftig kemoterapi, får anlagt et kateter, som bliver ført ind i de store vener i brystkassen. Venekateteret ligger som regel på en måde, der gør, at det kan blive brugt gennem længere tid (uger til måneder).
Effekten af to højdosisbehandlinger med efterfølgende stamcelletransplantation afprøves
De gode resultater af højdosisbehandling og transplantation hos yngre patienter med myelomatose har ført til, at lægerne nu er gået i gang med at afprøve effekten af to højdosisbehandlinger med autolog stamcelletransplantation efter hver af disse, en såkaldt tandem-transplantation.
Man ved endnu ikke, om denne yderligere intensivering af behandlingen har en effekt. For de fleste patienter er fordelen sandsynligvis så lille, at det ikke opvejer ulemperne ved at gennemgå to intensive behandlingsforløb. En lille gruppe patienter med særlig høj-risiko sygdom har måske gavn af tandem autolog stamcelletransplantation.
I mange tilfælde bliver den anden portion stamceller gemt i fryseren, til hvis der opstår tilbagefald af sygdommen.
Transplantation med stamceller fra en donor
Man kan få en stamcelletransplantation med stamceller høstet enten fra et raskt familiemedlem eller fra en ubeslægtet donor, som er fundet efter søgning i et donorregister (allogen stamcelletransplantation).
Behandlingen inden transplantation med stamceller fra en donor kan være meget kraftig eller mindre kraftig. Sidstnævnte tilfælde kalder man en mini allogen stamcelletransplantation.
Desværre er resultaterne ved allogen stamcelletransplantation af patienter med myelomatose ikke gode. Der er både risiko for alvorlige komplikationer og eventuelt dødsfald i forbindelse med transplantationen, og der er stor risiko for tilbagefald af myelomatosen trods allogen stamcelletransplantation.
Derimod er autolog stamcelletransplantation med egne stamceller i forbindelse med højdosis melphalan (Alkeran®) en meget sikker behandling. Behandlingen med allogen stamcelletransplantation kommer kun på tale, hvis man er helt ung og dermed bedre kan tåle den kraftige behandling.
Læs mere om stamcelletransplantation med brug af celler fra en donor
Du kan også læse om minitransplantation, som er specielt for ældre patienter: