Opfølgning ved kronisk myeloid leukæmi

Hvor tit skal du til opfølgningsbesøg?

Hvis du har kronisk myeloid leukæmi (CML), vil du typisk blive fulgt af hospitalet resten af livet.

I begyndelsen møder du ind på hospitalet til opfølgning cirka en gang om måneden. Senere kommer du typisk til opfølgning med 3-6 måneders mellemrum.

Hvor foregår opfølgningen?

For personer med kronisk myeloid leukæmi foregår opfølgningen på hæmatologisk afdeling på hospitalet.

Som regel er opfølgningen ambulant. Det vil sige, at du ikke skal indlægges, men møder ind på afdelingen og kommer hjem samme dag.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?

Ved opfølgningsmødet taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, og for om der er tegn på, at sygdommen har udviklet sig. Du får også taget en blodprøve. 

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen kan ændre behandlingen, hvis der er behov for det og det er muligt. 

Lægen kan forsøge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller gener som er opstået. Lægen kan også justere på medicinen, hvis der er behov for det.

Opfølgningsmødet er også en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen.

Hvis sygdommen bliver værre

Hvis der er tegn på, at sygdommen forværres, kan du få taget en ny knoglemarvsundersøgelse med kromosombestemmelse. Det skyldes, at der ved forværring af kronisk myeolid leukæmi (CML) eventuelt kan opstå nye kromosomdefekter.

Det kan være vigtigt at fange tidlige tegn på udvikling i CML, fordi der kan blive tale om at skifte behandling og i visse tilfælde at overveje stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation).

Vurdering af behandling

Ved dine opfølgningsbesøg for kronisk myeloid leukæmi har lægen mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende.

Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

Bekymring for tilbagefald 

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog.

Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse, som tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen.