Overblik: Forstå behandlingsmulighederne
Her får du et overblik over behandlingerne for knoglesarkomer og de faktorer, der afgør dine muligheder for valg af behandling.
Sidder kræften kun i knoglerne eller har den spredt sig?
Ved valg af behandling er det afgørende, om kræften er begrænset til knoglen eller har spredt sig. I dag er det som regel muligt at bevare armen eller benet, selv ved store sarkomer, hvor kirurgen tidligere ofte måtte amputere. Har kræften spredt sig, får du ofte kemoterapi.
Faktorer, der indgår i valg af behandling
Ved valg af behandling vil lægerne forholde sig til:
- Din alder og almene helbredstilstand
- Sygdomsstadiet – har kræften spredt sig?
Det endelig valg af behandling træffes af lægen og dig i fællesskab.
Spørgsmål til lægen
Det er en god ide, at du forbereder dig på samtalen med lægen, når I skal tale om dine behandlingsmuligheder. Det er en sårbar situation, og man kan nemt blive overvældet, så man glemmer at stille sine vigtigste spørgsmål. Du kan få nogle forslag til, hvordan du kan forberede dig til samtalen her:
Læs om behandlingsformerne
Her kan du læse kort om, hvad de enkelte behandlingsformer går ud på, så du er klædt på til samtalen med din læge: