Længerevarende synkebesvær
Besvær med at synke er almindeligt ved halsbetændelse. Men hvis du uden at kende grunden har synkebesvær i mere end en måned, bør du kontakte din læge.
Længerevarende besvær med at synke kan skyldes halsbetændelse eller forskellige sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Men det kan også skyldes kræft i spiserøret, mavesækken, struben eller skjoldbruskkirtlen.
Hvornår bør du reagere?
Kontakt din læge, hvis du har én eller flere af disse symptomer:
- Synkebesvær, der bliver værre
- Føler, at maden sætter sig fast i halsen
- Halsbrand, der ikke kan lindres med syreneutraliserende håndkøbsmedicin
- Besvær ved at synke mad i mere end en måned
- Smerter, når du spiser, der varer mere end en måned
Lars Lilholt var tæt på at miste livet, men ikke håbet
I forbindelse med Landsindsamlingen 2026 deler den folkekære musiker Lars Lilholt sin fortælling om kræft, kærlighed og de superhelte, der bar ham igennem sygdomsforløbet.
Læs Lars' historie