Arvelighed og endetarmskræft
Det er sjældent, man kender årsagen til, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier.
Tarmkræft i familien kan øge risikoen
Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen), har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Hvis man har over 100 såkaldte ’adenomatøse polypper’ i tarmen, er der høj sandsynlighed for, at man har en arvelig sygdom og større risiko for at udvikle kræft i tarmen.
Lynch syndrom er den hyppigste form for arvelig tarmkræft
Der er også øget risiko for at få kræft i tarmen, hvis man har tendens til, at godartede tarmpolypper ændrer sig til ondartede hurtigere end hos resten af befolkningen. Det ses f.eks. ved Lynch syndrom, som er den hyppigste form for arvelig tarmkræft. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.
Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft.
Du kan læse mere om sygdommene herunder:
Andre sygdomme og endetarmskræft
Personer, der lider af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, har en let øget risiko for tarmkræft. Det samme gælder for personer, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft og for personer med godartede polypper i tarmen.