Arbejdsmæssige forhold som årsag til endetarmskræft

Arbejdsmæssige påvirkninger kan have betydning for risikoen for endetarmskræft. Især udsættelse for asbest og mange års natarbejde er udpeget som sandsynlige risikofaktorer.

Asbest som sandsynlig årsag

Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for næsten 40 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.

Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest, især ved arbejde i ældre bygninger, hvor asbest har været brugt som isoleringsmateriale eller tagbeklædning. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:

Asbest

Natarbejde som sandsynlig årsag

Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for endetarmskræft (IARC gruppe 2A).

Læs IARC's rapport om natarbejde, volume 124:

Night Shift Work (kun på engelsk)

Hvad er IARC-grupper?

Den internationale kræftforskningsorganisation International Agency for Research on Cancer (IARC) vurderer, om forskellige påvirkninger kan være kræftfremkaldende for mennesker. Påvirkningerne inddeles efter, hvor stærk dokumentation, der findes fra videnskabelige undersøgelser. Det er samlede beviser fra undersøgelser af mennesker, dyreforsøg samt viden fra påvirkningernes kræftfremkaldende virkning på celleniveau:

Gruppe 1

Påvirkningerne er videnskabeligt bevist kræftfremkaldende, f.eks. asbest, sol-stråling, alkohol, tobaksrygning og radioaktiv stråling.

Gruppe 2A

Sandsynligvis er påvirkningerne kræftfremkaldende. Der findes videnskabelig øget risiko for kræft efter udsættelsen for påvirkningen, men der er ikke nok beviser til at slå sammenhængen helt fast. Det er f.eks. natarbejde, arbejdet som frisør og insektmidlet DDT.

Gruppe 2B

Muligvis er påvirkningerne kræftfremkaldende, fordi der er begrænset dokumentation, overvejende fra dyreforsøg. Det er f.eks. det plastblødgørende middel DEHP.

Gruppe 3

Selvom der findes undersøgelser, der antyder kræftfremkaldende virkning, er der overordnet ikke tilstrækkelig dokumentation til at afgøre om påvirkningen reelt er kræftfremkaldende for mennesker. Lidt under halvdelen af de undersøgte påvirkninger findes i denne gruppe.

Hvorfor får nogle kræft?

Arv, miljø og hormoner

Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Ofte er det en blanding af flere ting, der udløser sygdommen. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner i kroppen – kan også give kræft, og nogle kræftsygdomme kan være arvelige.

Fejl i stamceller kan over tid give kræft

Nogle gange opstår kræft tilfældigt. Kroppen er bygget op af celler, og i alle organer findes stamceller, der løbende danner nye celler, når de gamle bliver slidt op. Hver gang en stamcelle deler sig, kan der ske små fejl i cellens dna. Det er helt naturligt, og de fleste fejl gør ingen skade. Men efterhånden som vi bliver ældre, kan fejlene hobe sig op. Med tiden kan de få en stamcelle til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig uden kontrol og blive til en kræftcelle.

Tekst: Digital redaktør Astrid Steensig og lægefaglig redaktør Elisabeth Kjems

Eksperter:

Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker Anne Tjønneland, Center for Kræftforskning
Cand.scient. Astrid Knudsen, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Overlæge, ph.d., klinisk lektor Karin Wadt
Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog). Dansk Kolorektal Cancer Gruppe (DCCG).
Overlæge Ole Roikjær (kirurg) Dansk Kolorektal Cancer Gruppe (DCCG)

Kilder: American Journal of Obstetrics and Gynecology: 'Lifetime cancer risk and combined oral contraceptives: the Royal College of General Practitioners’ Oral Contraception Study', 2017

Denne tekst er skrevet af rigtige mennesker – læs mere om, hvordan teksterne på cancer.dk bliver til.