Årsager til endetarmskræft
Overvægt, alkohol, forarbejdet kød, type 2-diabetes og rygning øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Sygdommen kan også være arvelig. Fiberrig kost har til gengæld en beskyttende effekt.
Livsstilsrelaterede årsager
Overvægt øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægt man har.
Læs mere om overvægt og kræft:
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle endetarmskræft med cirka 20 pct. sammenlignet med personer, som ikke har type 2-diabetes.
En del af risikoen skyldes formentlig samspillet mellem livsstil, genetik og medicin. Diabetes påvirker nemlig sukker- og insulinniveauer i kroppen, som ændrer tarmens bakterier, der kan øge risikoen for tarmkræft.
Alkohol
Alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft ved ca. 2 eller flere genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko.
Årsagen til, at alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft, er sandsynligvis, at en række af de stoffer, der dannes, når leveren nedbryder alkohol er kræftfremkaldende, det gælder f.eks. acetaldehyd. Der forskes også i, om indtag af alkohol kan ændre tarmens indhold og sammensætning af bakterier, og dermed påvirke risikoen for at udvikle endetarmskræft.
Kød
Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for endetarmskræft.
Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejdet ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon, spegepølse og mange pålægsprodukter.
På grund af den klare sammenhæng mellem kød (særligt de forarbejdede) og risiko for kræft i tyk- og endetarm anbefales det, at man ikke bør spise mere end 350 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre). Kød, som er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), bør man så vidt muligt undgå.
Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere:
Hvorfor øger kød risikoen?
Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft, er sandsynligvis, at der dannes kræftfremkaldende stoffer som heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet steges, grilles og/eller røges ved høje temperaturer.
Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, sandsynligvis en rolle.
Læs mere om kost og kræft:
Kostens betydning for udvikling af kræft
Rygning
Rygning øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Risikoen stiger, jo længere tid du har røget, og jo flere cigaretter du har røget. Når du stopper med at ryge, falder risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. Jo flere år du har været røgfri, jo mindre er risikoen.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det gavne dit helbred at blive røgfri. Læs mere her:
Asbest og natarbejde som sandsynlige årsager
Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for næsten 40 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.
Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest, især ved arbejde i ældre bygninger, hvor asbest har været brugt som isoleringsmateriale eller tagbeklædning. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:
Natarbejde som sandsynlig årsag
Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for endetarmskræft (IARC gruppe 2A).
Læs IARC's rapport om natarbejde, volume 124:
Arvelighed og endetarmskræft
Det er sjældent, man kender årsagen til, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier.
Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen), har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Hvis man har over 100 såkaldte ’adenomatøse polypper’ i tarmen, er der høj sandsynlighed for, at man har en arvelig sygdom og større risiko for at udvikle kræft i tarmen.
Lynch syndrom er den hyppigste form for arvelig tarmkræft
Der er også øget risiko for at få kræft i tarmen, hvis man har tendens til, at godartede tarmpolypper ændrer sig til ondartede hurtigere end hos resten af befolkningen. Det ses f.eks. ved Lynch syndrom, som er den hyppigste form for arvelig tarmkræft. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.
Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft.
Du kan læse mere om sygdommene herunder:
Andre sygdomme og endetarmskræft
Personer, der lider af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, har en let øget risiko for tarmkræft. Det samme gælder for personer, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft og for personer med godartede polypper i tarmen.
Faktorer, der nedsætter risikoen for at udvikle endetarmskræft
Der findes følgende faktorer, der kan nedsætte risikoen for at udvikle endetarmskræft
Faktorer, der muligvis beskytter mod endetarmskræft
Nogle faktorer kan have en betydning for risikoen for at udvikle endetarmskræft. Det er dog uklart, hvorvidt der er en sammenhæng mellem disse faktorer og risikoen for udvikling af endetarmskræft.