Årsager til endetarmskræft

I tre ud af fire tilfælde arver man Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) fra enten sin mor eller far. Det har ingen betydning, om det er moren eller faren, der bærer genvarianten – risikoen for at arve den er den samme. Hvis man selv har genvarianten, er der også lige stor risiko for at give den videre til sine børn, uanset om man får sønner eller døtre.

Hvis en forælder har Familiær polypose med en genvariant i APC-genet, er der 50 pct. risiko for, at deres børn arver genvarianten. Hvis man arver den, er risikoen for at udvikle polypose næsten 100 pct. Der kan dog være forskel fra familie til familie – både i hvor mange polypper man får, og i hvilken alder de opstår. Det sker som regel mellem 7 og 37 år.

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, hvor man som barn får mørke pigmentpletter omkring endetarmen og i munden, samt polypper i mave-tarmkanalen. Når man bliver voksen, er der øget risiko for at få kræft – især i brystet og mave-tarmsystemet, men også i andre organer.

Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom, hvor man får mange polypper (en type kaldet juvenile) i tarmen – ofte i tyktarmen.

Sygdommen kan vise sig allerede i barndommen. Typiske symptomer er blødning fra tarmen, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Sygdommen giver øget risiko for kræft i mave-tarmkanalen, især i tyktarmen.

Cowden syndrom er en arvelig tilstand, hvor man ofte har mange godartede tumorer (hamartomer), og hvor man også ofte har et stort hoved.

Sygdommen giver en øget risiko for at udvikle kræft, især i tyk- eller endetarmen, brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyrerne. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod endetarmskræft.

Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på, at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.

Risikoen for at udvikle endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 90 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.

Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er bl.a. gavnlige for sundheden, fordi de:

• Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
• Forbedrer tarmfunktionen og påvirker tarmbakterierne i en positiv retning
• Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt

En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner

Fuldkorn er kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Læs mere:

fuldkorn.dk

P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.

I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft.

For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.

Der har tidligere været fokus på særlig frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens man tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager ikke ser ud til at spille en helt så stor rolle. Nyere forskning understøtter, at kosten generelt bør baseres på en planterig kost, og at mængden af meget forarbejdede produkter skal nedsættes.

Det ser også ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt de vigtigste risikofaktorer for at udvikle tyk- og endetarmskræft.

Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Der er dog endnu ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og nedsat risiko for tarmkræft.

Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft. Der er meget der peger på, at det især er calcium i mejeriprodukterne, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Fermenterede produkter som yoghurt har en særlig interesse i forskningen de senere år. Læs mere:

Mælk og kræft

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af endetarmskræft. Der er lavet en del studier, men resultaterne af studierne er ikke helt entydige og peger både på en beskyttende effekt, mens nogle studier ikke kan påvise en effekt.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter