Stomi ved operation af endetarmskræft
Når man bliver opereret for endetarmskræft, fjerner kirurgen det stykke af tarmen, hvor kræftknuden sidder. Det er ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen igen, og derfor kan det blive nødvendigt at få anlagt en midlertidig eller permanent stomi.
Hvorfor får man en stomi?
Ved operation for kræft i endetarmen kan det være nødvendigt at få en stomi, enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) eller for at beskytte en sammensyning af tarmen efter at kræftknuden er blevet fjernet.
I nogle tilfælde er der tale om en akut operation, hvor det er nødvendigt at få en akut stomi.
Stomien kan sidde forskellige steder på maven, afhængigt af hvilken type stomi du får og kan enten være midlertidig eller permanent.
To stomityper: Ileostomi og kolostomi
- Ileostomi: Tyndtarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til en stomi
- Kolostomi: Tyktarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til stomi
Den kunstige åbning føres gennem bugvæggen (maven) til overfladen af huden, så afføringen kan tømmes ud i en stomipose. Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte noget fra stomien.
Både en ileostomi og en kolostomi kan være midlertidig eller permanent.
Hvor sidder stomien?
Hvis lægen før operationen vurderer, at det er nødvendigt at du får en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Det gøres for at opnå det bedste resultat. En kolostomi placeres oftest på venstre side af maven. En ileostomi vil oftest blive placeret på højre side.
Det er en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg, der afmærker stomistedet. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.
Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til:
- Hvilken del af tarmen, der skal opereres
- Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar
- Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere
- Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport
- At man selv let kan både se og nå posen
Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have en midlertidig eller permanent stomi.
Midlertidig stomi giver tarmen ro til at hele
For at undgå komplikationer efter en tarmoperation, f.eks. at sammensyningen af tarmen bliver utæt, får nogle personer en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.
Den midlertidige stomi bliver som regel fjernet 3-6 måneder efter ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.
Midlertidig ileostomi er almindelig ved operation for endetarmskræft
Det er almindeligt at få en midlertidig ileostomi i forbindelse med operation for endetarmskræft. Det skyldes, at når kræftknuden er blevet fjernet, er der en risiko for utæthed af sammensyningen.
For at mindske konsekvenserne af en eventuel utæthed, 'afbrydes' afføringens vej ned gennem tarmen, ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi. Afføringen tømmes ud i en pose, og man undgår, at der kommer afføring ned til den nye sammensyning.
Ileostomien vil oftest blive lukket igen ved en lille operation omkring 3-6 måneder senere. En midlertidig ileostomi giver ikke mindre risiko for, at der opstår en utæthed, men en eventuel utæthed bliver mindre omfattende.
Midlertidig kolostomi
En midlertidig kolostomi bliver især brugt ved akut operation for stop i tyktarmen på grund af en knude eller ved hul på tarmen.
Efter at lægen har fjernet en kræftknude i tarmen, kan det være for risikabelt at sy tarmenderne sammen. Det skyldes, at der kan være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. Derfor laver lægen en midlertidig kolostomi.
I en del tilfælde kan tarmenderne sys sammen igen ved en ny operation 3-6 måneder senere, så man ikke længere behøver en stomi.
Akut stomi er ofte midlertidig
Hvis du bliver opereret akut for tarmkræft, kan det også være nødvendigt at få en akut stomi.
Akut operation er nødvendig, hvis der går hul på tarmen, og der opstår betændelse i bughinden. Det er også nødvendigt med en akut operation, hvis kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at lægge en stent, så afføringen kan passere.
Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.
En akut anlagt stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation 3-6 måneder senere. Det er en mindre operation, hvor man får tarmen opereret på plads igen, så afføringen kan komme ud gennem endetarmen.
Permanent stomi
En permanent stomi vil sige, at man skal have en stomi resten af livet. Det kan være nødvendigt at få en permanent stomi (kolostomi), hvis:
- det ellers ikke er muligt at fjerne kræftknuden
- det er nødvendigt også at fjerne lukkemusklen for at fjerne al kræften
- kirurgen vurderer, at der er stor risiko for utæthed efter sammensyning af tarmens ender
Ved en permanent stomi får man fjernet hele endetarmen og lukkemusklen ved operationen.
Nogle ønsker en stomi frem for en meget lav sammensyning og for at undgå risikoen for at udvikle low anterior resection syndrome (LARS) efter operationenen.
LARS består i, at man har hyppigere afføring, problemer med at gøre sig færdig og måske oplever at være utæt. Tilstanden kan i høj grad forringe ens livskvalitet, og være til mere gene end en stomi.
Hvis du får fjernet selve endetarmen, vil stomien blive anlagt på tyktarmen (en såkaldt kolostomi) og ført ud til en pose på maveskindet, i reglen nedadtil på venstre side af maven. En kolostomi producerer afføring i mængde og hyppighed nogenlunde som man kender det fra før operationen.
Hvis du undtagelsesvis får fjernet både tyk- og endetarmen, får du den nederste del af tyndtarmen ført ud som en permanent ileostomi, der som regel bliver placeret nedadtil på højre side af maveskindet. Afføringen føres igennem ileostomien til en pose på maven.
Afføringen vil komme hyppigere og være tyndere end normal afføring, som regel ca. 1-1½ liter om dagen. Lige i begyndelsen er afføringen ofte helt tynd, men efter lidt tilvænning af tarmen bliver den mere grødet.
En permanent stomi er en sikker løsning, og er derfor ofte den bedste løsning hos ældre eller svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.
Om at leve med en stomi
Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien - uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi.
Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA
Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Langt de fleste udfordringer kan afhjælpes, så tøv ikke med at henvende dig.
Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tættest på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:
Mest for unge med stomi
Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi. Siden er fyldt med gode råd til hverdagen med stomi:
Anette vil gerne bryde tabuet om stomi. For sådan én har givet hende livet tilbage
Efter en operation mod tarmkræft var Anettes liv i årevis invalideret af senfølger – indtil hun denne sommer tog et valg, der har vendt op og ned på hendes liv.
Læs Anettes fortælling her