Undersøgelse og diagnose ved bløddelssarkomer
Ved mistanke om bløddelssarkom vil din læge foretage en række undersøgelser. Hvis der efter nærmere undersøgelse og eventuelt en MR-scanning fortsat er mistanke om bløddelssarkom, bliver du henvist til et af Danmarks to sarkomcentre i Aarhus eller på Rigshospitalet/Herlev hospital.
Ved mistanke sender lægen dig videre
Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede knuder.
Hvis lægen har mistanke om et bløddelssarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på specialiseret ortopædkirurgisk afdeling, en specialiseret mavetarmkirurgisk afdeling eller en anden specialiseret afdeling, alt afhængig af placeringen af det mistænkte sarkom. Hvis man er barn, bliver man henvist til børneafdelingen.
Hvis der efter nærmere undersøgelse og MR-scanning fortsat er mistanke om bløddelssarkom, skal du efter senest en dag henvises til et specialiseret sarkomcenter.
Udredning på specialiseret sarkomcenter
Du bliver undersøgt og diagnosticeret på et af landets specialiserede sarkomcentre, som findes på Aarhus Universitetshospitalet og på Rigshospitalet/Herlev Hospital. Her samarbejder læger med forskellige faglige specialer (multidisciplinært team), så du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Udredningen ved et ekspertteam har til formål at undersøge:
- Om det drejer sig om bløddelssarkom (diagnose)
- Sygdommens stadie
- Dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen bløddelssarkom kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Undersøgelser
Du vil få foretaget en række undersøgelser, der skal vise, om der er tale om et bløddelssarkom. Du bør starte på at blive udredt senest ni kalenderdage efter, at du er blevet henvist til sarkomcentret.
Som regel er det følgende undersøgelser:
- Almen helbredsundersøgelse
- Ultralydsscanning
- MR-scanning
- Vævsprøver
- Røntgen
Kan det være kræft?
Her kan du få gode råd om at håndtere ventetiden:
Hvad sker der, hvis vævsprøven viser kræft?
Hvis der fundet kræftceller i vævsprøven, er det vigtigt at få bestemt, hvilken type bløddelssarkom det drejer sig om. Der findes mange forskellige typer bløddelssarkomer, og de opfører sig ikke ens.
Bløddelssarkomer inddeles i en række undertyper alt efter:
- Det væv, sarkomet stammer fra
- Hvor aggressive cellerne er
- Hvor det sidder
Du kan læse mere om de forskelle typer af bløddelssarkom her:
At få diagnosen bløddelssarkom kan føles ensomt, da viden om sygdommen ofte er begrænset. Men du er ikke alene. Det internationale samarbejde har givet os flere behandlingsmuligheder og øget viden – også om de sjældne undertyper – og vi forventer endnu flere muligheder i fremtiden.
Har kræften spredt sig?
Hvis der er fundet kræftceller i vævsprøven, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder. Bløddelssarkom kan på diagnosetidspunktet være en afgrænset knude, eller kan have spredt til andre steder i kroppen.
Udover om sygdommen har spredt sig afhænger sygdommens forløb også af sarkomtypen, ens alder og almene helbredstilstand.
Stadieinddeling af bløddelssarkomer
Bløddelssarkomer inddeles i stadier ud fra, hvor udbredt sygdommen er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Bløddelssarkomer inddeles både efter gradinddeling (grad 1-3) og efter om sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen.
Gradinddeling
Lægen bruger sarkomcellernes udseende i mikroskopet til at stadieinddele bløddelssarkomer i grader. Det kaldes histologisk gradering.
Gradinddelingen siger noget om, hvor aggressive kræftcellerne er (hvor hurtigt de vokser), og kan dermed give et fingerpeg om sandsynligheden for spredning af sygdommen.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Som regel får du lavet en røntgenundersøgelse af lungerne og en ultralyds- eller PET/CT-scanning.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af bløddelssarkom er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, den specifikke undertype der er tale om, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT). Alle de læger, som indgår i dette ekspertteam, har erfaring med behandling og udredning af sarkom. Teamet består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling indenfor sarkom), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en kirurg eller en kræftlæge fra sarkomcentret. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af bløddelssarkom kan bestå af operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem kirurger og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Der kan i nogle tilfælde være flere muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere:
Brug kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Cancerforum