Typer af bløddelssarkomer
Her kan du læse om nogle af de mest almindelige og mest sjældne typer af bløddelssarkomer.
Hvilke typer er mest almindelige?
I skemaet har vi listet de mest almindelige typer af bløddelssarkomer. Du kan også læse, hvor i kroppen de opstår, og hvad der er særligt karakteristisk for hver af typerne.
| Sarkomtype | Opstår i | Hvor? | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Leiomyo- sarkom |
Den glatte muskulatur i livmoder, mave-tarm og kar | Hele kroppen | En af de mere almindelige typer |
| Udifferentieret pleomorft sarkom | Primitive stamceller | Hyppigst arme eller ben, specielt lår | En af de mere almindelige typer. Vokser ofte aggressivt |
| Fibrosarkom | Bindevæv, som holder knogler, muskler og organer på plads | Hyppigst i arme, ben eller krop | Opstår oftest hos midaldrende og ældre mennesker |
| Myxofibro- sarkom |
Bindevæv, som holder knogler, muskler og organer på plads | Hyppigst i arme eller ben | Hyppigste sarkom hos ældre mennesker |
| Liposarkom | Fedtvæv | Hele kroppen | Hyppigst hos midaldrende. De fleste af denne type vokser langsomt (lavmaligne) |
| Synovialt sarkom | Ligner ledvæv | Hele kroppen | Hyppigst hos yngre voksne |
| Rhabdomyo-sarkom Embryonal |
Kroppens tværstribede muskulatur | Hyppigst hoved, hals og bækken, men også i arme eller ben | Hyppigst hos børn |
|
Rhabdomyo-sarkom |
Kroppens tværstribede muskulatur | Hyppigst arme eller ben | Hyppigst hos teenagere og yngre voksne |
|
Rhabdomyo-sarkom |
Kroppens tværstribede muskulatur | Hyppigst hoved, hals og bækken, men også i arme eller ben | Hyppigst hos midaldrende |
| Malign epiteloid nerveskedetumor (malignt schwannom, neurofibro-sarkom) | Isoleringen omkring nerverne (Nerveskeder) | Hele kroppen | Hyppigst ved den sjældne arvelige sygdom neuro-fibromatose |
| Hæmangio- sarkom |
Væggen i blodkar | Blodkar | Hyppig ved lymfødem |
| Lymfangio- sarkom |
Væggen i lymfekar | Lymfekar | |
| Gastrointestinal stromal tumor (GIST) | Bindevævet i væggen af mave-tarm-kanalen | Mave-tarm-kanalen | Opfører sig og behandles anderledes end andre sarkomer |
Hvilke typer er sjældne?
Følgende typer af bløddelssarkomer er meget sjældne:
- Alveolar soft part sarcoma
- Clearcelle sarkom
- Dermatofibrosarkom protuberans
- Desmoplastic small round cell tumor
- Epithelioid sarkom
- Extraskeletal myxoid kondrosarkom
- Giant cell fibroblastoma
Bløddelssarkomer i huden
Hudsarkomer er en sjælden undergruppe af bløddelssarkomer som opstår i huden eller underhuden. De kan opstå i blodkar, den glatte muskulatur eller i bindevævet.
Hudsarkomer ses mest hos ældre, og behandlingen er som regel operation med undtagelse af Kaposis sarkom. Diagnosen kan stilles ud fra en vævsprøve af kræftknuden.
Behandlingen af hudsarkomer og opfølgning på behandlingen foregår på den plastikkirurgiske afdeling, du er tilknyttet.
Der findes forskellige typer hudsarkomer:
- Kaposis sarkom
- Kutant angiosarkom
- Kutant leiomyosarkom
- Atypisk fibroxanthom og pleomorft dermalt sarkom
- Dermatofibrosarcoma protuberans
GIST er et bløddelssarkom i mave-tarmkanalen
GIST (gastrointestinal stromal tumor) er en form for bløddelssarkom, som hovedsagelig udvikles i mave-tarmsystemet. Du kan læse særskilt om bløddelssarkom i mave-tarmkanalen her:
GIST, gastrointestinal stromal tumor
Ewings sarkom i bløddelene
Ewings sarkom er et knoglesarkom, men kan også opstå i bløddele. Begge typer er hyppigst hos børn og yngre voksne og behandles på samme måde.
Læs mere om Ewings sarkom under knoglesarkomer:
Bløddelssarkomer i livmoderen
Sarkomer udgør fire pct. af alle kræftknuder i livmoderen. Læs mere:
Rhabdomyosarkomer hos børn
Den hyppigste type bløddelssarkom hos børn er rhabdomyosarkom. Sarkomet opstår oftest ved øjet, hjernehinder, blæren, livmoderen eller testiklerne. Læs om behandling af sygdommen i denne artikel fra Børnecancerfonden: