Behandling ved spredning af binyremarvkræft

Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, er det som regel ikke muligt at fjerne al kræften ved operation. Det betyder, at livet ofte vil være præget af symptomer fra sygdommen. Heldigvis kan mange af symptomerne lindres med behandling.

Lindrende behandling kan forbedre livskvaliteten

Lindrende behandling fjerner ikke kræften, men har fokus på at mindske gener og give bedst mulig livskvalitet. Behandlingen bliver tilpasset den enkelte og kan ændre sig undervejs, alt efter hvilke symptomer der fylder mest.

Ved spredning kan disse forskellige behandlinger komme på tale:

• Strålebehandling med såkaldt radionuklidbehandling
• Kemoterapi
• Målrettet medicinsk behandling
• Radiofrekvensbehandling
• Strålebehandling ved spredning til knoglerne
• Kryoterapi
• Embolisering

Der kan også være behov for anden lindrende medicin, for eksempel mod forhøjet blodtryk, smerter eller kvalme.

Det er vigtigt at have tæt kontakt med enten din egen læge, kræftafdelingen eller specialister i lindrende behandling. Sammen kan I løbende sikre, at du hele tiden får den bedst mulige lindring og støtte.

Radionuklidbehandling  

Hvis du ikke kan blive opereret, eller hvis kræften har spredt sig til for eksempel leveren eller knoglerne, kan radionuklidbehandling i nogle tilfælde være en mulighed.

Radionuklidbehandling er en særlig form for strålebehandling. Her får du et radioaktivt stof sprøjtet ind i en blodåre. Stoffet føres med blodet rundt i kroppen og kan binde sig til kræftcellernes overflade. Når det sker, afgiver stoffet stråling, som ødelægger kræftcellerne.

En fordel ved radionuklidbehandling er, at strålingen rammer meget præcist. Samtidig bliver alle områder med kræft i binyremarven behandlet på én gang – også små områder, som endnu ikke er blevet opdaget.

Hvornår kan radionuklidbehandling bruges?

Der findes to forskellige stoffer, MIBG og DOTATATE, der begge kan optages af kræftceller i binyremarven. Ikke alle med kræft i binyremarven har celler, der optager MIBG eller DOTATATE. Hos nogle mennesker har kræftcellerne ikke denne egenskab, og så vil behandlingen ikke have effekt.

For at finde ud af, om radionuklidbehandling kan virke hos dig, bliver du derfor undersøgt først. Det sker med en MIBG-scanning eller en DOTATATE-scanning, som viser, om kræftcellerne optager stoffet.

Hvis radionuklidbehandlingen har haft god virkning tidligere, kan den i nogle tilfælde gentages, hvis sygdommen vender tilbage. Det forudsætter, at nyrerne og knoglemarven stadig fungerer tilstrækkeligt til at tåle behandlingen.

Forholdsregler under og efter radionuklidbehandling

I forbindelse med radionuklidbehandling kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at du er indlagt på hospitalet og kortvarigt isoleret. Det er en sikkerhedsforanstaltning, fordi behandlingen indebærer radioaktivitet.

Efter behandlingen er det vigtigt, at du drikker rigeligt. Det hjælper kroppen med at udskille det radioaktive stof hurtigere.

Dit blod og din urin vil være svagt radioaktivt i op til en uge efter behandlingen. Du kan dog uden problemer være sammen med andre mennesker i denne periode.

På hospitalet får du grundig vejledning i, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem efter behandlingen.

Radionuklidbehandling tilbydes på Rigshospitalet i København og på Aarhus Universitetshospital.

Bivirkninger ved behandling med radionuklider

Der opstår sjældent alvorlige bivirkninger ved radionuklidbehandling, fordi der kun bruges en lille mængde radioaktivt stof. I de første døgn efter behandlingen kan du dog opleve kvalme og opkastninger.

I nogle tilfælde kan behandlingen påvirke knoglemarven og nedsætte produktionen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, hvilket kan give tendens til blodmangel.

I enkelte tilfælde kan radionuklidbehandling også påvirke nyrerne. For at beskytte nyrerne får du samtidig med behandlingen et drop med en opløsning af æggehvidestoffer, som mindsker strålepåvirkningen af nyrerne.

For at holde øje med, hvordan knoglemarv og nyrer reagerer på behandlingen, får du taget blodprøver hver anden uge og i op til otte uger efter, at behandlingen er afsluttet.

Effekt af radionuklidbehandling

Lægen vurderer effekten af behandlingen ved hjælp af billeder fra en PET/CT-scanning og blodprøver. På den måde kan man se, om behandlingen har den ønskede virkning.

PET/CT-scanning

Kemoterapi ved spredning til andre dele af kroppen

Kemoterapi bruges til kræft i binyremarven, der har spredt sig til andre dele af kroppen, og oftest hvis radionuklidbehandling ikke er en mulighed eller ikke har haft effekt.

Du kan få et enkelt kemostof eller en kombination af flere typer kemoterapi. Man får ofte en kombination af cyclophosphamid, vincristin og dacarbazin.

Læs mere om virkning og bivirkninger:

Cyclophosphamid

Vincristin

Dacarbazin

Kontrol under og efter kemoterapi

Hvis du får kemoterapi, bliver du fulgt tæt under behandlingen. For at vurdere, hvordan behandlingen virker, får du lavet CT-scanninger med jævne mellemrum.

Efter afsluttet kemoterapi bliver du scannet igen, hvis det har betydning for den videre behandling. I forbindelse med kontrollerne kan du også få taget blodprøver, hvis lægen vurderer, at der er behov for det.

Strålebehandling ved spredning til knoglerne

Strålebehandling bruges ved kræft i binyremarven, der har spredt sig til knoglerne. Strålebehandlingen kan dræbe kræftcellerne i knoglen, virke smertestillende og mindske risikoen for brud. Læs mere:

Strålebehandling

Radiofrekvensbehandling

Ved radiofrekvensbehandling, også kaldet radiofrekvensablation, fører lægen en tynd nål ind i kræftknuden. Det sker med hjælp fra en ultralydsscanning, så nålen placeres helt præcist.

Gennem nålen opvarmes kræftknuden til omkring 65 grader. Varmen ødelægger kræftcellerne, så de dør.

Behandlingen foregår, mens du er i fuld bedøvelse, så du ikke mærker noget under indgrebet.

Frysebehandling (kryoterapi) ved spredning til lever eller knogler

Kryoterapi kan bruges, hvis kræft i binyremarven har spredt sig til for eksempel leveren eller knoglerne.

Ved behandlingen fører lægen flere tynde nåle ind i kræftknuden. Det sker med hjælp fra en ultralydsscanning eller under en kikkertoperation, så nålene placeres præcist. Nålene køler kræftknuden ned til mindst minus 40 grader i to omgange á cirka ti minutter. Kulden får kræftcellerne til at dø.

Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer som regel 1–2 timer.

Frysebehandling er en skånsom metode og kan være en mulighed, hvis kræftknuderne er mindre end 5 cm, eller hvis man er ældre eller skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker en operation.

Frysebehandling egner sig ikke som behandlingsmetode, hvis kræften sidder tæt på binyrens kar.

Behandlingen egner sig ikke, hvis kræften sidder tæt på binyrens blodkar.

I næsten alle tilfælde bliver knuden mindre efter frysebehandling, men der kan være en risiko for, at der bliver enkelte kræftceller tilbage. Resultatet afhænger blandt andet af, hvor udbredt sygdommen er på behandlingstidspunktet. Behandlingen kan gentages, hvis der er behov for det.

Der opstår sjældent komplikationer, og de fleste kan blive udskrevet allerede dagen efter behandlingen.

Embolisering  

Behandling med embolisering bruges kun meget sjældent og kommer typisk kun på tale, hvis en operation vil være forbundet med stor risiko.

Ved embolisering fører lægen et materiale ind i et blodkar, så blodtilførslen til binyren bliver stoppet. Når kræftknuden ikke længere får blod, kan den skrumpe. Behandlingen kan give smerter efterfølgende, som kan lindres med smertestillende medicin.

Målrettet behandling ved spredning kræft i binyremarven

Målrettet behandling består af medicin, der påvirker helt bestemte molekyler i kræftcellerne uden at skade normale celler.

Ved kræft i binyremarven med spredning kan tabletbehandling med sunitinib i nogle tilfælde have effekt. Behandlingen bruges oftest, når andre behandlingsmuligheder ikke længere virker.

Sunitinib tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes proteinkinasehæmmere. De virker ved at blokere signaler i kræftcellerne, som ellers får dem til at vokse og sprede sig. På den måde kan medicinen være med til at bremse sygdommens udvikling.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Sunitinib