Kontrol efter kræft i binyremarven

Hvordan foregår kontrolbesøgene? 

Når du har afsluttet behandlingen for kræft i binyremarven, bliver du tilbudt regelmæssig kontrol på Rigshospitalet. Du kommer typisk til kontrol 1, 3, 6 og 12 måneder efter operationen og derefter hver 6. måned. Du går til kontrol i 10 år, hvis du er under 40 år. Er du ældre, går du til kontrol resten af livet.

Kontrollen foregår ambulant. Det betyder, at du ikke skal indlægges, men kan tage hjem samme dag.

Kontrollerne skal sikre, at sygdommen ikke kommer igen, og at du får hjælp, hvis der opstår nye symptomer.

Samtale og undersøgelser ved kontrolbesøgene

Ved kontrolbesøgene taler du med en læge eller sygeplejerske om, hvordan du har det, og om du har fået nye symptomer. Du bliver også undersøgt for tegn på, at kræften kan være vendt tilbage.

Som en del af kontrollen får du lavet CT-scanninger, målt blodtrykket og taget blod- og urinprøver.  

Svarene på undersøgelserne skal vise, om sygdommen er kommet igen. Forhøjede værdier af metanefriner i blodet eller adrenalin og noradrenalin i urinen kan være tegn på tilbagefald.

Fortæl om nye symptomer

Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du oplever nye symptomer eller ændringer i din tilstand. På den måde kan lægen vurdere, om der er behov for flere undersøgelser eller for behandling eller lindring.

Undersøgelser ved mistanke om tilbagefald

Hvis der er mistanke om, at kræft i binyremarven er kommet igen, bliver du undersøgt med en særlig scanning. Det kan være en MIBG-scanning eller en DOTATATE-scanning. Ved disse scanninger bruger man et svagt radioaktivt stof, som kan vise, om der er kræftceller i kroppen.

Hvis scanningen ikke viser unormal optagelse af det radioaktive stof, er der ikke tegn på kræft i binyremarven.

I nogle tilfælde kan der dog være kræftceller, som er inaktive og ikke producerer hormon. De kan være til stede i måneder eller år, før de eventuelt bliver aktive igen. Derfor kan det være nødvendigt med gentagne scanninger over tid.

Ved mistanke om tilbagefald bliver du også undersøgt med blod- og urinprøver.

Brug kontrolbesøgene til dine spørgsmål

Kontrolbesøgene er en god anledning til at tale med lægen om spørgsmål, bekymringer eller problemer. Det kan for eksempel være symptomer eller gener, som er opstået efter behandlingen. Lægen kan ofte foreslå behandling eller lindring.

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler  

Ved kontrolbesøgene kan du også få råd om kost, livsstil og eventuelle hjælpemidler. Hvis der er behov for det, kan lægen henvise dig til specialiseret genoptræning eller til videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
 

Vurdering af behandlingsforløbet

Ved kontrolbesøgene vurderer lægen også, om dit behandlingsforløb samlet set har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en nyere eller forsøgsbaseret behandling, er det vigtigt at følge op på, om behandlingen har virket som forventet, eller om der er behov for justeringer.

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen:

Kræftlinjen

Kræftrådgivninger