Hvad er æggestokkræft?

Hvad er æggestokkenes funktion?

Æggestokkene har to funktioner: At sikre ægløsning og at producere kvindelige kønshormoner.

Æggestokkene modner kvindens æg. Hver måned frigives et æg fra æggestokken. Det kaldes ægløsning og er nødvendig for at kunne blive gravid.

Æggestokkene producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Det er de hormoner, der styrer menstruation og graviditet. 

Kvinder danner alle deres æg, mens de stadig er fostre. Efter fødslen laver kroppen ikke flere æg. Når kvinden er omkring 50 år, stopper æggene med at modne, og kroppen producerer ikke længere hormonerne. Det betyder, at kvinden kommer i overgangsalderen, og menstruationen stopper.

Hvad er tegnene på kræft i æggestokkene?

Oftest er symptomerne ved kræft i æggestokkene svage og derfor nemme at overse. Kvindens bækken er skabt til at rumme en gravid livmoder. En cyste eller en kræftknude skal derfor nå en vis størrelse, før den trykker så meget på æggestokkenes nabo-organer, at der opstår tydelige symptomer på sygdommen.

En kræftknude i æggestokkene kan give symptomer, hvis den trykker på blæren eller tarmen. Der kan også opstå væske i bughulen, og man kan føle sig utilpas. Det er derfor en god idé at gå til lægen, hvis man har ubehag i maven i mere end 4 uger, og man ikke kan finde en anden forklaring. 

Hvorfor får nogle kvinder æggestokkræft?

Ofte ved man ikke præcis, hvorfor man får kræft i æggestokkene. At sygdommen opstår skyldes sandsynligvis et samspil af forskellige ting.

Noget af det, der bl.a. kan have betydning for risikoen for at udvikle æggestokkræft er:

• i hvilken alder og hvor mange gange man føder
• hvornår man går i overgangsalder
• hormontilskud
• endometriose
• tilfælde af æggestokkræft i familien

Kræft i æggestokkene opstår oftere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn. Det skyldes formentlig, at kvinder, der har født mange børn, har færre ægløsninger igennem livet.

P-piller, sterilisation og fjernelse af livmoder og/eller æggestokkene nedsætter risikoen. 

Sygdommen i tal

Hvert år får ca. 535 kvinder i gennemsnit konstateret æggestokkræft. I 2023 var der 5.053 kvinder, der levede med æggestokkræft. Det vil sige, at kvinderne enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske. 

Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år og er meget sjælden hos kvinder under 40 år. 

Hvordan behandles kræft i æggestokkene?

Man behandler kræftknuder i æggestokkene med operation og i de fleste tilfælde kemoterapi. Kun de allertidligste stadier og nogle sjældne, mindre ondartede typer af æggestokkræft kan behandles med operation alene. 

Hvis kræften kun er i æggestokkene, vil man efter operationen have stor sandsynlighed for at blive helbredt. 

Målet med operationen er at fjerne al det kræftvæv, man kan se, eller at reducere mængden af kræftvæv til et minimum. Hvis det er muligt, får man fjernet begge æggestokke, æggeledere og livmoderen. 

Ofte får man også kemoterapi efter at være blevet opereret for æggestokkræft for at forebygge, at kræften skal vende tilbage. Man kan også blive tilbudt kemoterapi før operationen, hvis kræften har spredt sig. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Efter behandlingen bliver man tilbudt at gå til opfølgning. Man vil typisk gå til opfølgning på den gynækologiske afdeling eller kræftafdelingen. Sammen med lægen vil man få udarbejdet en personlig opfølgningsplan ud fra ens behov.

Ved et opfølgningsbesøg taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis man oplever nye symptomer eller ændringer, så man kan blive tilbudt behandling og lindring.